For mig er 24/7 et tidsbegreb, der danner
rammen om mit forhold – en betegnelse for, at jeg 24 timer i døgnet, 7 dage
om ugen kan kommanderes ”på knæ”. Men jeg er ikke knækket, hvis der sidder
nogen og tror det – tværtimod. Bøjet – ja … jeg har givet mit liv og min
vilje til min Master, som forvalter dem, som Han finder det bedst. jeg bruger
f.eks. ikke penge eller går i teatret med en veninde, FØR jeg har fået tilladelse.
Min påklædning er dikteret af GhostMaster. Ønsker jeg at bære andet, end det
allerede godkendte, anmoder jeg høfligt om tilladelse. jeg drikker ikke andet
end vand(tilladelse til ubegrænset mængde) og mælk(tilladelse til begrænset mængde)
UDEN at anmode om tilladelse.
jeg har regler, begrænsninger og ting, der SKAL gøres og efterleves, men jeg gør dem
gerne, fordi jeg samtidig har en slags ”frihed under ansvar”. jeg har tilladelse til
at have egne meninger og give udtryk for dem. jeg har tilladelse til at tale med andre
mennesker og diskutere, hvis det er det, der skal til.
jeg behandler andre med samme respekt, som de behandler mig. jeg titulerer ikke
”pr. automatik” en Dominant som Herre eller Frue, og jeg bøjer mig ikke for andre
end GhostMaster, og kun Han bestemmer, når der skal ændres på det.
Men … for det er der selvfølgelig også *ss* … jeg har IKKE tilladelse til at lege
med andre, selv om jeg måske har lyst – den lyst er styret af én og kun én – GhostMaster.
jeg har heller IKKE tilladelse til (eller ønske om) at bringe min Master i forlegenhed,
tale ondt eller nedsættende om Ham. Drille Ham – ja, det gør jeg derimod glad og gerne *g*
Når alt dette er sagt, skal det også siges, at vi har vi hjemmeboende barn samt familie og venner
udenfor BDSM-miljøet, som IKKE kender til vores ismer. Derfor er det af og til nødvendigt at
slække lidt på f.eks. påklædningsdirektiverne, men jeg gør det ikke UDEN at anmode om
tilladelse.
Summa summarum: jeg lever mit liv, som det behager min Master … dog med de få begrænsninger,
der er nævnt … og de begrænsninger, som er ”påduttet” mig i form af et handicap, men ellers? … 24/7 …